Anton Rosen Huset
Udstillingen i Anton Rosen Huset er åben:
Mandag-torsdag kl. 10 – 16
Fredag kl. 10 – 14
Lørdag-søndag kl. 10.30 – 14.30
En lydmaler krydser sine spor
Kunstneren Knud Viktor (1924-2013) voksede op på Samsø, men endte med at bo og arbejde det meste af sit liv i Provence. Selvom han var uddannet kunstmaler fra Kunstakademiet i København, skiftede han allerede i 1960’erne lærred og pensler ud med magnetbånd og mikrofoner, og han er siden blevet verdenskendt som ‘lydmaler’. Nu er hans lydværker – lydbilleder, som han kaldte dem – vendt tilbage til Samsø.
Allerede inden Knud Viktor kom ind på Kunstakademiet og flyttede fra Samsø, havde han kunstneriske ambitioner. Til denne udstilling er indlånt en række tidlige malerier og skitser fra lokale samsinger. Malerierne hænger til dagligt i hjemmene af venner og familie, der har beholdt og sat pris på dem, siden de blev malet. Værkerne tæller bl.a. selvportrætter, portrætter af familiemedlemmer og venner samt interiør- og landskabsmalerier.
I 1961 flyttede Knud Viktor med sin hustru, kunstner Maria Viktor, til Sydfrankrig, hvor de købte og istandsatte et gammelt stenhus for foden af Luberonbjerget lidt nord for Marseille. Da foråret kom og cikaderne kravlede op af jorden, blev Knud Viktors interesse rettet mod landskabets lyde. I løbet af kort tid blev det ikke lyset og farverne, men lydene og stemninger, som han forsøgte at indfange i sin kunst. Han siger selv, at det var lydene, der kunne videregive det stærkeste indtryk af stedet.
Gennem mikrofoner og selvbyggede apparater fik Knud Viktor adgang til en verden af både store og små lyde. Lyden af bjergsider, der skrider sammen. Lyden af en kanin, der snorker i sin hule. Lyden af myrer, der slås og sprøjter med syre. Lyden af en orm, der gnaver i et æble. Lyden af regnen, der falder. Alle lyde, som han optog i sine nære omgivelser på Luberonbjerget og komponerede sammen til kunstværker i form af lydbilleder.
Efter sin død i 2013 har Knud Viktors lydkunst været genstand for en stor fornyet interesse. Hans værker er blevet genudgivet og udstillet i både ind- og udland. Hans kunstneriske praksis anses i dag for at være et tidligt eksempel på lydkunst og som en forløber for den del af samtidskunsten, der tematiserer andre ikke-menneskelige perspektiver på den verden, som vi mennesker deler med alle vores med-arter.
Naturen hørt med en jordborgers ører
Hvilke lyde tegner et billede af et sted? Og hvad betyder det, hvis de forsvinder? Igennem sit kunstneriske arbejde med naturens lyde kom Knud Viktor frem til, at der var tre grundlyde i det sydfranske lydbillede: Den lille hornugles klare rytmiske kald, cikadens insisterende hakken, og fårekyllingernes melodiske sang. Hvilke dyrelyde ville bedst tegne et billede af Samsø? Måske den grønbrogede tudses karakteristiske fløjtetriller om foråret, han-ederfuglene ved Stauns Fjord og tornsangerens snakkende sang?
Knud Viktors lydværker er både kunstværker i egen ret, men også helt konkrete skildringer af dyr og liv. På hans fotografier ser knælere og edderkopper os lige ind i øjnene. I lydbillederne får vi lov at låne hans ører og dele hans fascination af sine omgivelser. Gennem mikrofoner og båndoptagere, objektiver og kameraer kan vi få en særlig adgang til helt nære detaljer i dyrenes og landskabets liv. Vi inviteres til at forestille os, hvad en kanin mon drømmer om, når den mumler i søvne i sin hule, eller hvordan det mon er, at være en lille ugleunge, der mærker suset, når mor-uglen lander over os i reden. Dyrene kommer helt tæt på – som i en samtale.
Knud Viktor kaldte sig selv for ‘jordborger’ og mente, at hans kunst havde en nødvendighed. En nødvendighed overfor de kommende generationer. Gennem sin utrættelige lytten til selv de mindste insekter år efter år, hørte han hvordan det kommercielle landbrug havde enorme konsekvenser for dyrelivet omkring ham. I Knud Viktors kunst er der indskrevet et ønske om at være i øjen- og ørehøjde med klodens andre levende væsener. På den måde kan hans værker måske skubbe til de hierarkier mellem mennesker og dyr, som vi er vant til at tænke i.
Gennem Knud Viktors arbejde trådte et større motiv frem for ham: Et motiv, der handlede om menneskets enorme påvirkninger af dets omgivelser. Han hørte insekter og dyrearter forsvinde med en larmende stilhed til følge. I dag, hvor dyreliv over hele kloden forsvinder med alarmerende hast, er Knud Viktors værker mere relevante end nogensinde før.
